Sådan finder du den rigtige markise
Der findes forskellige slags markiser, som alle har deres fordele og ulemper. Hvilken markise du skal vælge, kommer derfor an på, hvilke behov du har, og hvilke muligheder din bolig lægger op til.
Frithængende markise eller markise på stolper?
De mest almindelige markiser er dem, der sidder fastmonteret på den ydre husmur. Her er det dog vigtigt, at du undersøger, om husmuren kan bære markisen. Problemet opstår som regel kun, hvis dit hus er meget gammelt. En anden udfordring kan opstå, hvis dit hus er meget lavt. Her kan det være en fordel at montere markisen på tagspæret i stedet, så markisen kan komme højt nok op. Den skal sidde så højt, at du ubesværet kan færdes nedenunder – og her skal man huske på, at markisen vil hælde med et lille fald, så bagstykket skal et godt stykke op.
Hvis du ikke vil have markisen fastmonteret, kan du også vælge en markise med stolper. Disse kaldes også pergolamarkiser. Her får du et lille tag over din terrasse, som er mindre fleksibelt, og som fylder lidt mere end en frithængende markise, men som til gengæld også bedre kan holde til vind og vejr.
Manuel markise eller markise med motor?
En anden vigtig ting at overveje er, om markisen skal have en motor. Markiser med motor er naturligvis lidt dyrere end manuelle markiser, men på den lange bane bliver du sandsynligvis gladere for en elektrisk markise, som du nemt og hurtigt kan rulle ind og ud.
En markise med motor kommer som regel også med anden nyere teknologi. For eksempel kommer mange markiser med motor også med sensorer, der registrerer både sol og vind. Når der kommer meget sol på terrassen, kan markisen selv rulle sig ud – ligesom den selv kan rulle ind, når den registrerer for meget vind. Sidstnævnte er især smart, hvis du en aften glemmer at rulle markisen ind, når du går i seng. Hvis du leder efter nogle af markedets bedste markiser med motor, skal du kigge hos Markiseeksperten. De producerer moderne markiser af høj kvalitet med motor og flere ekstra funktioner. Og så ligger deres priser under de gængse markedspriser, så du får meget mere markise for pengene.
Vinduesmarkise, altanmarkise og markise til campingvogn
Der findes også andre typer af markiser, som ikke skal bruges over terrassen. For eksempel kan du få vinduesmarkiser, hvis du har nogle rum i boligen, som bliver uhensigtsmæssigt varme om sommeren. Her kan du montere en lille vinduesmarkise på ydersiden af huset hen over vinduet, så du kan danne skygge. Problemet med for varme vinduerne opstår som regel i mindre boliger. Det kan være i små lejligheder, hvor det har en stor betydning, at blot ét vindue trækker meget varme ind. Hvis lejligheden ligger på en af de øverste etager, kan problemet være ekstra stort, fordi den varme eftermiddagssol kommer til at stå lige ind på ruderne.
En altanmarkise er en anden type mindre markise, som skal monteres på den ydre husmur hen over altanen. På den måde kan du få mere ud af din altan, både i kraftig sol og let regn. Derudover vil en altanmarkise også fungere på samme måde som en vinduesmarkise, hvis du for eksempel døjer med for meget varme ind gennem altandøren.
En markise til campingvogn er endnu en kategori for sig. Med den kan du sidde ude foran din campingvogn, selvom solen er meget skarp, eller selvom det småregner. Er du fastligger, kan du fint have en mere permanent markise, hvorimod det er en fordel at købe en lettere markise, som du nemt kan rulle ind og ud, hvis du kører meget rundt med campingvognen.
Dug til markisen – akryl eller bomuld?
Ud over typen af markise er det også værd at overveje, hvilket materiale selve dugen skal være lavet af. Det kan nemlig få betydning for prisen og ikke mindst kvaliteten. Går du efter et billigt materiale, kan du med fordel vælge bomuld. Den lidt dyrere mulighed er akryl. Akryl har den fordel, at det er nemmere at rengøre, mere modstandsdygtigt over for snavs og slid, og så holder det også bedre mod fugt over længere tid.