Nu er der endelig tid til at fixe haven

Sommeren er godt på vej, og der er ikke noget bedre, end at tilbringe masser af tid i haven, mens solen skinner. Om du skal have masser af plads til, at børnene kan lege, eller om du gerne vil skabe forskellige hyggelige steder til at sidde og læse en bog, så er det nu, du skal komme i gang. Få haven fikset og klar til sommeren.

Planlæg din drømmehave

Vi har nok alle en idé om, hvordan vores ideelle have skulle se ud. Nogle vil have en lille dam, andre vil gerne have masser af blomsterbede. Det kan også være, at der skal være plads til et drivhus eller måske gynger og en rutsjebane til børnene. Haven er familiens samlingspunkt, når vejret er godt, og det er derfor en god idé at bruge noget tid på at planlægge den, så den passer bedst muligt til alles behov.

Når du skal planlægge din have, er det en god idé at starte med at måle den op og lave en form for plantegning. Så har du styr på, hvor meget plads du har at gøre godt med. Hvis der allerede er mange planter, træer og bede skal du selvfølgelig overveje, om det er nogle, du gerne vil beholde. Tænk dig især om, inden du vælger at fælde et træ, da disse af gode grunde tager lang tid at gro igen. Et stort træ kan være med til at gøre haven hyggelig og kan desuden give masser af skygge på de varmeste dage. Bede kan også beholdes og fornyes med nye planter, så der er ikke nødvendigvis nogen grund til at afskaffe alting.

Dyrk dine egne grøntsager

Én ting, der er enormt praktisk med en have er, at man har muligheden for at dyrke sine egne grøntsager. Dette er en smart måde både at spare penge på, men også at hjælpe miljøet på. Grøntsagsbede kan sagtens være med til at gøre haven hyggelig. Vælg eventuelt et hjørne, hvor du vil have dine grøntsager, og sørg for, at der er en optimal mængde af sol for de grøntsager, du gerne vil dyrke.

At dyrke sine egne grøntsager betyder selvfølgelig, at man kan få billige økologiske grøntsager. Sørg for at købe en økologisk muld til at plante grøntsagerne i. Find økologisk jord- og muldprodukter her og kom godt i gang med at dyrke grøntsager til masser af lækre hjemmelavede måltider.

Hvis du har børn, kan grøntsagsbede også være en sjov lille hobby til dem. Lad dem have deres eget lille bed, eller måske bare en ende af bedet, hvor de selv kan vælge, hvad de gerne vil dyrke. Det kunne være jordbær, rabarber eller noget helt andet. På den måde, kan I lave noget sammen, og børnene lærer en masse om at dyrke planter på en sjov og hyggelig måde.

Få den perfekte græsplæne

De fleste haver har selvfølgelig en græsplæne. Nogle foretrækker at have plænen brudt af en masse bede og træer, mens andre prioriterer en mere åben have, hvor der måske er plads til en lille fodboldkamp med børnene eller et badebassin. Lige meget hvad, er græssets udseende i høj grad med til at påvirke, hvordan hele haven ser ud.

Hvis du gerne vil have en pæn græsplæne, er det vigtigt at pleje den ordentligt. Det er nogle gange ikke nok bare at sørge for at slå græsset. Det kan være nødvendigt at gå hårdere til værks. Mange kan nok nikke genkendende til udfordringer med at holde græsplænen fri for ukrudt og mos. Disse uvelkomne planter kan ødelægge den pæne, ensformige plæne de fleste gerne vil have. Heldigvis er der mulighed for at komme af med dem. Læs mere om mos i græsplænen i denne guide, og lær hvordan du kommer det til livs på en nem og effektiv måde. Så skal din plæne nok hurtigt blive flot igen.

Plads til alle

Hvis du har en stor familie, er det en god idé at sørge for, at alle føler sig velkommen i haven. Sørg derfor for, at haven har noget at byde på for alle. Det kunne både være grøntsagsbede, hyggelige sidder pladser, gynger og plads til at spille bold. Ved at opfylde alles behov, bliver det meget mere naturligt for hele familien at opholde sig ude i haven. Hvis I har pladsen, er det også oplagt at lave plads til et udendørs spisebord, hvor familien kan samles på lune aftener og spise aftensmad og spille brætspil.

Find plads til en grill, og måske også en lille bålplads. Det giver anledning til masser af familiehygge, hvor I sammen kan sidde og riste skumfiduser eller grille aftensmad. Sørg for, at haven indbyder alle til at opholde sig i den, så selv teenageren lokkes ud af sit værelse for at tilbringe noget kvalitetstid med familien. Ligesom med resten af hjemmet, skal haven være et hyggeligt og positivt sted, hvor familien kan hygge sig og have det sjovt sammen.