Kan jeg selv reparere min ødelagte smartphone?

De fleste af os har prøvet at have en
ødelagt mobiltelefon. Her ser nogle deres snit til at købe en ny. Mange vælger
dog også at forsøge at reparere den, inden de overgiver sig helt til fristelsen
til at købe en splinterny model. Overvejer du også dette, er der dog nogle
faldgruber, du bør være opmærksom på. Det handler om, hvorvidt du kan reparere
din mobil selv – eller om du i stedet bør få hjælp af professionelle
mobilmekanikere.
Undgå
disse fejl ved hjemmereparationer
Der findes en række typiske faldgruber,
når det kommer til hjemmereparationer af mobiltelefoner. Det kan nemlig godt
være fristende selv at fikse problemet. Det er desværre ikke altid, det går
godt. Tværtimod kan du nemt komme til at skade telefonen endnu mere, hvis du
ikke har helt styr på, hvad du laver.
Hvis du for eksempel taber din mobil, kan
du ikke altid se, om der er sket skader indvendigt. Det kan sagtens være, at du
er sluppet for både ridser og flænger, men at nogle af de bittesmå, fintfølende
mekanismer inde i telefonen har taget skade. Hvis du oplever, at din mobil
opfører sig underligt – for eksempel ikke vil oplade, ikke reagerer eller på
anden vis crasher – efter du har tabt den, bør du få den undersøgt. Her er
faldgruben altså at gå ud fra, at den ikke har taget skade, blot fordi du ikke
kan se det på det ydre.
En anden typisk faldgrube sker, når
skærmen flækker. Her er der mange, der selv forsøger at udskifte skærmen. Man
kan nemt finde skærme rundt omkring på nettet, både fra forhandlere og private
sælger, ligesom du kan købe hjemmekits med små redskaber. Skærme er dog blevet
mere komplicerede med tiden. Det handler derfor sjældent om at udskifte et
simpelt stykke glas. Faldgruben ses derfor ofte, når folk alligevel kaster sig
ud i et skærmskifte derhjemme – og i stedet kommer til at ødelægge endnu mere.
Få
hjælp af et professionelt mobilværksted
I stedet for at begå nogle af de typiske
fejl – og derigennem gøre mere skade end gavn – kan du tage
din ødelagte mobil til et mobilværksted.
Et af disse mobilværksteder er iEkspert, som specialiserer sig i reparation af
smartphones såvel som anden elektronik. Det er et af de få mobilværksteder, der
har etableret sig solidt i Danmark, og som stadig oplever større og større
succes i denne niche-branche. De har over 10 års erfaring med reparation af
smartphones.
Med et professionelt mobilværksted som
iEkspert får du også to års garanti på reparationen og de udskiftede
reservedele. Alene dette betyder, at du får mere ud af at få din mobil
repareret hos et autoriseret værksted i stedet for at kaste dig ud i det selv.
Hvorfor
er det så svært at reparere sin mobil selv?
Man kan godt undre sig over, hvorfor det
kan være så svært selv at reparere sin smartphone. Hvis du tænker over det,
giver det dog god mening, at producenterne gør det svært. Producenterne ønsker
naturligvis at sælge flere mobiltelefoner – og jo sværere det er at reparere,
desto større sandsynlighed er der for, at du opgiver og i stedet køber en ny.
Nogle af de mobiltelefoner, der er særligt
svære at reparere, er dem, der i det hele taget er svære at åbne. Visse
modeller er nærmest ved at gå i stykker i glasset, hvis du forsøger at tvinge
enheden op. Andre modeller har flere vigtige komponenter så tæt monteret, at
det nærmest er umuligt at skille dem ad og dermed undersøge dem. Andre modeller
har for eksempel et batteri, der sidder så indlejret i rammen og solidt
begravet under motherboardet, at det praktisk talt er umuligt at udskifte det
uden at ødelægge andre dele af mobilen.
Ved disse modeller er det især vigtigt, at
du tager din mobil til et mobilværksted, der specialiserer sig i reparationer
af smartphones. De har det nødvendige udstyr og den rette ekspertise inden for
mobilteknologi til at udføre arbejdet.