5 færdigheder, der vil gavne din karriere og pynte på dit CV

Hvem vil ikke gerne opgradere sine chancer for at få flere udfordrende opgaver eller gøre sig mere bemærket i den lange kø af jobsøgende? Virksomheder, organisationer, kommuner og andre arbejdsgivere efterspørger i stor stil, at du kan færdes hjemmevant i Microsoft Office pakken. Ligeledes efterspørger mange – i takt med den stadig stigende digitalisering – også, at du kan anvende nogle af Adobes programmer. Især disse 5 færdigheder er gode at kunne og øger dine chancer for at lande drømmejobbet:

  • Photoshop
  • Illustrator
  • Word
  • Excel
  • PowerPoint

Disse 5 programmer er et krav fra rigtig mange arbejdsgivere. Det ses tydeligt, hvis du læser forskellige jobannoncer igennem. Uanset hvilken rolle du er ansat i, vil din kommende (eller nuværende) arbejdsgiver sætte stor pris på, at du kan mestre disse programmer.

Photoshop og Illustrator – få dine billeder og grafik til at ligne en million

Photoshop er et af Adobes mange programmer. Det anvendes til at redigere billeder og er nyttigt at kunne både til privat brug og på jobbet. Photoshop kan fås både til Mac OS og Windows og bruges af både begyndere og øvede. Du kan bruge Photoshop til at retouchere dine billeder, manipulere med dine billeder, så du ændrer farver, og indsætte andre objekter, ligesom du kan gøre dine billeder skarpere og dermed forbedre billedkvaliteten.

Illustrator er et andet af Adobes programmer og bruges sjovt nok til at lave illustrationer i. Det er en blanding af værktøjer, som egner sig til både tegning, tekst og typografi. Illustrators klare fordel er, at du kan lave rigtig flot grafik til plakater, logoer, infografikker og tegneserier. Dette er et lidt mere avanceret program og bruges ofte af grafikere men også af folk, der bare arbejder med hjemmesider, sociale medier, laver markedsføringsmaterialer mm.

Selvom grafik og billedredigering ikke er dit primære arbejdsområde, vil du altså nemt kunne bruge disse færdigheder i dit arbejde. Det kan eksempelvis være, når du skal lave præsentationer, analyser eller salgsmateriale til kunder.

Word, Excel og PowerPoint – uundværlige redskaber

Microsofts tre programmer, som du skal kunne. Disse bruges efterhånden i større eller mindre udstrækning hos alle virksomheder, og det vil være en klar fordel at mestre i hvert fald de mest basale funktioner – det kan nemlig gøre arbejdsgangene nemmere og mere effektive for dig og dine kollegaer.

Word er det nødvendige tekstbehandlingsprogram, som stort set alle i dag anvender. Det har rigtig mange funktioner, men kan du blot det basale, er du nået langt. Excel er et andet meget brugbart program. Det kan bruges til rigtig mange ting – ikke kun budgetter og regnskaber, men også til planlægning, almindelige skemaer og til statistiske beregninger. I dette Excel kursus kan du lære de grundlæggende ting i Excel, men du kan også stifte bekendtskab med en række mere avancerede emner.

PowerPoint kan bruges til møder, undervisning, foredrag og mange andre ting. Det er skabt til at lave præsentationer og fremlæggelser med. Det kan også bruges til andre ting som at få styr på ideer og opgaver, da det er nemt at bruge og har mange muligheder for at linke mellem slides, indsætte billeder og lave animationer.

Programmet er ligesom Word og Excel meget brugervenlige. Der findes rigtig mange kurser for både begyndere og øvede. I dette PowerPoint kursus lærer du at opgradere en middelmådig præsentation til professionelle standarder, opsætte en præsentation med slides og overgange og producere din egen grafik.

Vil du gøre dig selv mere attraktiv på arbejdsmarkedet og sørge for, at dine færdigheder er up-to-date, er det altså bare at dykke ned i de mange kurser, som i dag er tilgængelige for enhver.